Vi bidrager til et langt liv på jorden
Vores verden gennemgår i dag store forandringer, og det sker med en hastighed, som vi aldrig tidligere har oplevet, derfor vil vi gerne tage ansvar for vores CO2-udledning, og være med til at betale tilbage af det vi tager.
Det er dyrebare ressourcer vi bruger af, og med respekt for vores miljø, børn, børnebørn og oldebørn gør vi en indsats ved aktivt, at klimakompensere gennem målbare CO2 reduktioner verificeret igennem industriens mest strikse standarder.
Vi støtter på nuværende tidspunkt et klimaprojekt, som reducerer mængden af drivhusgasser i atmosfæren.
Oven i denne kompensation har vi også plantet 300 træer på Madagaskar.
Det giver et væld af socioøkonomiske fordele for lokalbefolkningen samtidig med at skovene genoprettes.
- Dyrene får deres naturlige habitat tilbage
- Jorden beskyttes mod at blive udpint og erodere
- Kystlinjer og havmiljø beskyttes af mangrove træerne – træer der vokser i saltvand
- CO2-niveauet i verden sænkes ved at etablere nye skove.
- Bekæmper ekstrem fattigdom ved at forsyne lokalbefolkningen med penge, mad og mulighed for uddannelse
- Fordrer ligestilling ved at ansætte mange kvinder i områder hvor uligheden mellem kønnene er stor
Vi har valgt denne løsning fra vores start i dec. 2020.
Vi har også valgt ikke at have unødvendig emballage omkring vores produkt og til vores forsendelser bruger vi FSC mærket papkasser. Vores kassefyld er tørret dansk ålegræs som er indsamlet på nordsjællandske strande. Det er herefter tørret naturligt af sol og vind. Du kan bruge det til gødning i haven, eller som beskyttelse oven på eks. tulipanløg i krukker.
Tag os gerne på @equilibre_skincare med et billede og beskriv hvad du har brugt dit kassefyld til.
Ligeledes er vores gaveæsker og silkepapir også FSC mærket, hvilket betyder, at vi hjælper med at passe på verdens skove, og de mennesker og dyr, som lever i dem.